KONTORTID

Mandag-torsdag fra kl. 9:00-15:00

 

ADRESSE

Miljønetværk Nordsjælland

Cphbusiness, Laboratorie og Miljø

Peder Oxes Allé 2

DK- 3400 Hillerød

Telefon +45 3615 4727

Mail: info.mnn@cphbusiness.dk

  • LinkedIn - White Circle
  • Facebook - White Circle

+45 3615 4727

©2016 Miljønetværk Nordsjælland

I samarbejde med Cphbusiness

Miljøledelse - praktisk hjælp

 

Miljønetværk Nordsjælland er medlem af Key2Green og de har udviklet et værktøj til udarbejdelse af en miljøredegørelse som består af:

Manualen, der kort beskriver, hvordan man arbejder systematisk med miljø på en virksomhed,  og hvilke krav der stilles til en miljøredegørelse udarbejdet efter partnerskabets principper.

Ringbindet med detaljeret beskrivelse af, hvordan du udarbejder en miljøredegørelse

Bilag på Key2Greens hjemmeside

Det er efterhånden allerede et helt almindeligt krav til offentlige og private virksomheder, at de skal kunne dokumentere deres påvirkninger på miljøet. De skal kunne levere et seriøst, veldokumenteret miljøarbejde, der sikrer løbende forbedringer af virksomhedens miljøpræsentation. Key2Greens manual og ringbind til udarbejdelse af miljøredegørelser er et bud på, hvordan offentlige og private virksomheder kan sætte arbejdet med miljø i system og skabe dokumentation for deres miljøarbejde.

Manualen og ringbindet er udviklet af Green Network i Vejle Amt.  Materialet blev trykt første gang i 1996. I dag har partnerskabet overtaget manualen og den er i dag i brug i  adskillige danske, regionale netværk og der er ca. 2000 brugere. Op mod ti års erfaring har vist, at det er et værktøj, der har været og stadig er behov for. Stort set samtlige virksomheder, der har lavet en miljøredegørelse efter principperne i manualen har fortsat dette arbejde. I en del tilfælde har dette grundlæggende arbejde været første skridt til en egentlig certificering efter miljøledelsesstandarden ISO 14001 eller en registrering under den europæiske miljøordning – EMAS. 
Minimumskravene til redegørelsen omfatter: 

· miljøpolitik 
· nøgletal 
· prioritering 
· mål 
· handlingsplan

 

Miljønetværk Nordsjælland hjælper gerne virksomhederne med at komme i gang med at arbejde med miljøledelse og vores Miljøteknologstuderende hjælper gerne med den indledende screening i form af en gab-analyse, som er det indledende skridt for at indføre miljøledelse.