Miljønetværk Nordsjælland nyhedsmail: Forskningsprojektet ”Biodiversitet i den private sektor” – Vil I deltage? (og meget mere)
- Bryan Traum
- for 3 dage siden
- 4 min læsning
Kære medlemmer
Så er det snart sommerferie for os på Cphbusiness og tid til en sidste nyhedsmail, inden vi tager på ferie. Det har været lidt for stille fra vores side, men vi har allerede en inspirerende og aktivitetsfyldt efterår i sigt.
Når vi kommer tilbage i august, er vi blevet til Erhvervsakademi København (når Cphbusiness fra 1. juli sammenlægges med KEA), men Miljønetværk Nordsjælland fortsætter - I denne mail kan I læse om:
Opsummering Forår 2025
Medlemsundersøgelsen
Forskningsprojektet ”Biodiversitet i den private sektor” – Vil I deltage?
Glæd jer til efteråret 2025!

Opsummering forår 2025
Vi skal indrømme, at der ikke var så mange events i foråret, som der plejer at være. Årsagen var desværre pressede kalendere, og udfordringer ifm. at få aftaler på plads. Vores webinar om ESG-rapportering og risiko for greenwashing var meget vel-modtaget med gode feedback fra både deltagerne og vores oplægsholdere (Forbrugerombudsmanden, Beierholm Bæredygtighed, Guldsmeden Hotels). Vi fortsætter vores fokus på arbejdet og rapportering om virksomheders arbejde med ESG i efteråret. Glæd jer!
I marts var Miljønetværkets projektgruppe også på Bornholm, sammen med 2 miljøteknologstuderende, ifm. et samarbejde om dannelsen af et ”grønt netværk” for små overnatningssteder. Formålet var at styrke virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, med udgangspunkt i deres håndtering af affald. Læs artiklen og se billeder i vores LinkedIn opslag: klik her.
Medlemsundersøgelsen
I løbet af foråret indhentede vi svar på vores medlemsundersøgelse 2025. Vores formål var at blive klogere på jeres ønsker, så vi kan planlægge events, som passer både til jeres faglige områder og kalendere. Her er en lille opsummering af resultaterne:
De fleste af respondenterne var enten tilfredse (60%) eller meget tilfredse (30%) med vores events. Resten var neutrale. Ingen udtrykte utilfredshed. Vi arbejder på, at flere af jer bliver ”meget tilfredse” med deltagelse i vores events 😊
60% fortrækker online events og 30% foretrækker fysiske events
60% foretrækker webinarer med 50% som 1. prioritet, 10% som 2. prioritet, mens 60% foretrækker fysiske møder/workshops med 20% som 1. prioritet, 40% som 2. prioritet
Tirsdag og torsdag er de dage som passer de fleste medlemmer
”Gå hjem” møder om eftermiddagen er valgt som ”bedste” tidspunkt af 40%, mens formiddagsmøder (inden arbejde) og fredag eftermiddag (”skub weekend i gang”) events er bedst for 30% af respondenterne.
Forskningsprojektet ”Biodiversitet i den private sektor” – Vil I deltage?
Biodiversitet og økosystemer – vi har brug for jeres hjælp
Biodiversiteten er under fortsat pres fra menneskelige aktiviteter og dertilhørende ressourceforbrug – både globalt og i Danmark. ESG-lovgivning pålægger de berørte virksomheder, at de skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed, herunder deres påvirkninger på og af biodiversitet og økosystemer. Men hvordan?
Det vil Cphbusiness’ forskningsprojektet – ” Biodiversitet og økosystemer i den private sektor – hvordan mindre SMV’er kan gribe arbejdet an og rapportere under ESG-standarderne” – sætte fokus på. Formålet med forskningsprojektet er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe mindre virksomhederne med at rapportere ved at bygge bro mellem den brede vifte af guides, der ligger ift. at dokumentere arbejdet med biodiversitet, og de krav, der lovgivningsmæssigt stilles til rapportering og levering af data i virksomhedens værdikæde. Det endelige værktøj udvikles og testes løbende under projektet sammen med deltagende virksomheder og videns partnere for at sikre et resultat, der dækker et reelt behov hos virksomhederne.
Vi har dog brug for jeres hjælp. P.t. afholder vi interviews med videns partnere og virksomheder – både mindre og større – for at få et indblik i virksomhedernes praksis, deres behov og hvilket værktøj der ville hjælpe virksomhederne bedst i arbejdet med afrapportering af biodiversitet.
Hvis I vil bidrage og kan afsætte en time af i jeres kalender, så tøv ikke med at række ud til projektleder Lea Pedersen på lpd@cphbusiness.dk el. dir.: 3615 4920
Glæd jer til efteråret 2025!
Når vi kommer tilbage fra sommerferien, hører Miljønetværk Nordsjælland under Erhvervsakademi København. Vi er dog de samme personer og findes samme sted hos Laboratorie og Miljø i Hillerød. Som en del af sammenlægning med KEA får vi flere ”legekammerater” og glæder os til at invitere flere deltagere med til vores kommende aktiviteter. Vi kigger også på et nyt format til vores nyhedsmail, så det bliver mere visuelt og inspirerende. Vi vil også gerne være mere aktive på vores LinkedIn profil, med information og inspiration, som vil gavne jeres arbejde med bæredygtighed.
Vi kigger på følgende emner til efteråret og regner med, at kunne melde konkrete datoer ud inden sommerferien (følg med på LinkedIn eller vores hjemmeside) eller lige når vi kommer tilbage (nyhedsmail samt LinkedIn og hjemmesiden). Nogle emner har I set før, men der sker konstant udvikling indenfor områderne, og flere medlemmer har ønsket fortsat fokus på de seneste udviklinger.
PFAS
Bæredygtighed i byggebranchen – evt. besøg på et nedrivningsprojekt
Arbejdsmiljø
Kommunalt affaldstilsyn
Biodiversitet
Kommunalt arbejde med direkte genbrug
Hertil kommer virksomhedsbesøg og undervisning ”på bagsmæk”. Vores webinarer er meget populære, men vi vil igen sætte fokus på, at mødes ansigt til ansigt og give mulighed for, at styrke vores netværk og samarbejde.
Rigtig god sommer alle sammen. Vi glæder os til at se jer på den anden side af ferien.
Med grønne sommerhilsner
Bryan og Kasper
Følg Miljønetværk Nordsjælland på LinkedIn: klik her
Vidste du, at det er gratis at blive medlem af Miljønetværk Nordsjælland?
Er du ikke et medlem, kan du læse mere om netværket og tilmelde dig på vores hjemmeside: klik her!
コメント